Skrøbeligheden antager mange former hos bMorten Klintøb. Her er først og fremmest digterens egen, nøgne skrøbelighed, men også duets, samværets og verdens indbyggede skrøbelighed.Samlingen veksler fra længere, flydende forløb, hvor teksten synes at løbe eller drive ned ad siderne, til helt korte, hårdere tekstkonkreter - små skarpe iagttagelser, man næsten kan skære sig på.